Madpakker og frugt
Børnene skal mandag til torsdag medbringe madpakker som rækker til formiddagsmaden kl. 9.00 og frokosten kl. 11.15, fredag står børnehaven for maden hele dagen.
Børnehaven står altid for eftermiddagsfrugten, denne indeholder en variation af årstidens frugt og efterfølgende brød med smør.
Vi stræber efter at alt vores frugt er økologisk, men der kan forekomme produkter/perioder hvor det ikke er muligt at efterleve 100%
Såfremt madpakkens størrelse ikke er passende, så vil vi selvfølgelig kontakte Jer om dette og har Jeres barn allergi bedes I venligst meddele dette til stuepædagogen.
Dagsrytmen ift. mad er følgende:
Mellem 6.30 og 7.30 må man gerne medbringe noget til morgenmad, som kan nydes på den stue hvor der åbnes.
Klokken 9.00 spises der formiddagsmad fra den medbragte madpakke, på de respektive stuer, inden dagens aktiviteter går i gang.
Klokken 11.30 spises der igen fra den medbragte madpakke og børnene er efterfølgende på legepladsen.
Efter oprydning på legepladsen, spiser vi ca. 14.15 eftermiddagsfrugt og brød.